Cirkel-, Konditions- og Fritræning - ganske enkelt !

Cirkeltrning2

Cirkeltræning

Cirkeltræning er tids- og træningseffektiv Styrke- og Konditionstræning i rigtige Fitnessmaskiner. Maskinerne er opstillet i en særligt udviklet rækkefølge, således kroppens muskler bliver trænet og restitueret på en varieret og effektiv måde og samtidigt hjælper kredsløbsmaskinerne i Cirklen dig med at holde din puls oppe under hele træningen.

Du starter din træning i Cirklen, hvor der er en ledig plads. Hvert minut blinker skiftesignalet og alle i Cirklen flytter en station mod højre, til den næste Fitnessmaskine og du oplever derved aldrig kø ved maskinerne. Du skal ikke tænke i program, tælle repetitioner, holde styr på antal sæt eller pauser, blot indstille vægtbelastningen med et let klik, hvorefter du træner med din fulde ydeevne i hele perioden, indtil skiftesignalet igen blinker.

De 15 maskiner i Cirklen er arbejdet igennem på 15 minutter og det anbefales derfor at tage Cirklen rundt 2 gange for at opnå 30 minutters træning. Ved at Cirkeltræne 2-3 gange om ugen i 30 minutter, vil du hurtigt opnå en positiv og mærkbar forbedring af din Styrke og Kondition.

30 minutter - 2 til 3 gange om ugen, det er ganske enkelt ...

Første gang du kommer til træning i Letsmove, bliver du introduceret til Cirkeltræningen, herefter er personalet klar til løbende at vejlede dig efter behov – og det er ganske gratis.

Du træner i professionelle Fitnessmaskiner, specialdesignet til Cirkeltræning og velegnet til både begyndere og atleter. Som ny bruger, kommer du nemt i gang med træningen. Her er en kort gennemgang af maskinerne i Cirklen, og hvilke muskler de styrker:

  • Leg Extension - styrker forsiden af låret samt knæets mange sener og sene vedhæftninger
  • Adjustable Abdominal Decline Bench - træner de lige og skrå mavemuskler
  • Hyper Extension - træner lænd og balder
  • Leg Press – ben pres til de store muskelgrupper og træning af knæ, hofte og læg
  • Spinning® Cykel - øger pulsen og vasker ophobet mælkesyre ud af musklerne
  • Shoulder Press - styrker primært skulderens forreste og midterste del samt bagsiden af overarmen
  • Vertical Row - styrker øverste del af ryggen
  • Spinning® Cykel - øger pulsen og vasker ophobet mælkesyre ud af musklerne
  • Biceps Curl - træner forsiden af overarmen
  • Leg Curl - styrker bagsiden af benene og balder
  • Chest Press - styrker bryst, forside af skuldre samt bagsiden af overarmen
  • Walk It – gå bånd med indstillelig modstand, træner musklerne omkring core og udfordrer kredsløbet ved at øge pulsen
  • Triceps Extension - træner bagsiden af overarmen
  • Lat Pulldown - træner ryggens brede muskler og sekundært forsiden af overarmen
  • Romaskine - træner musklerne i hele kroppen og udfordrer kredsløbet ved at øge pulsen

Konditionstræning

Til at få varmet musklerne op og for at få sat gang i blodomløbet inden Cirkeltræningen, tilbydes du opvarmning i det velindrettede Cardio område, her er du også velkommen til at gennemføre et længere træningspas, hvor du har fokus på konditionsopbygning og –vedligeholdelse. Løb en lang tur eller tag en tur på cyklen, her skal du ikke tænke på dårligt vejr eller hullerne i vejen, blot tænke på dig selv og træne igennem.

Konditionstræningsmaskinerne er lette at betjene, robuste og velegnede til både begyndere og atleter. I Cardio afdelingen kan du frit vælge imellem:

  • Løbebånd - gå eller løb en kort eller længere tur, benyt de forudindstillede programmer eller lav dit helt eget program
  • Cross Trainere - effektiv pulstræning uden nogen form for belastning af sener og led og særlig god for dig med tidligere løbeskader eller slidte knæ og hofter
  • Konditionscykler - kør en kort eller længere tur, alene eller sammen med en ven og benyt muligheden for at indstille belastningen individuelt til dine udfordringer
  • Romaskiner - det er effektiv træning af styrke og kondition på samme tid, hele kroppen er i arbejde og pulsen kommer op
  • Spinning® cykler - benyt muligheden for at køre en længere tur alene, hvis Holdtiderne ikke lige passer dig

Personalet er altid klar til at guide og vejlede dig i brugen af udstyret. Du er også velkommen til at booke en introduktion med en Fitnessinstruktør for at få en snak om dine muligheder, det koster ikke noget.

Fritræning

Fritræning er effektiv muskeltræning, der henvender sig til alle fra 15 år og op, uanset køn og alder – og henvender sig især til dig med en god teknik og en grundlæggende god styrke. Fritræning, ved brug af fritræningsudstyr og løse håndvægte, kaldes også for funktionel træning, da træningsmetoden opleves så naturlig som muligt i forhold til hverdagens bevægelser.

Fritræning giver mulighed for en stor variation i træningen og kræver god træningsdisciplin for ikke at spilde tiden. Er du utrænet anbefaler vi hjælp fra uddannet personale, for at undgå evt. skader ved træning i forkerte stillinger. Er du usikker eller har du brug for hjælp til enkelte øvelser eller til gennemsyn af dit træningsprogram, så book en tid til instruktion - det koster ikke noget.

Fritræning eller funktionel træning, er en af måderne til at opnå større muskelmasse og derved en væsentlig stærkere muskulatur, som er med til at forhøje din forbrænding og øge dit velvære. Under selve træningspasset arbejder du samtidigt med din koordination og balance og dermed vil du træne flere muskelgrupper på samme tid. Ved Fritræning er musklerne omkring maven og rygge aktive i alle øvelserne, ligesom sener og led er aktiveret i hele træningspasset.

Fritræningen er indrettet i sit helt eget område med lækkert gummigulv og spejlvæg, her kan du træne i dit eget tempo og fokusere på enkelte muskelgrupper, med udstyret FRA StarTrac®:

  • Kabelmaskine - dobbelt tårn med store variationsmuligheder
  • Brystpres - plate loaded
  • Dip, Pullup og Corestation
  • Mave/Ryg maskine
  • Løse håndvægte op til 1-30 kg - med frie indstillelige bænke
  • Derudover en hel del løst udstyr, dibsbælte, curlstang, greb, små håndvægte, mm.

Gratis prøvetræning

Det er gratis og uforpligtende at prøve Cirkel, Konditons- og Fritræningen - og du får professionel hjælp og vejledning lige fra start til slut - se mere her ...

Vi anbefaler du aftaler et tidspunkt med os, så vi i ro og mag kan instruere dig i hvordan du får maksimalt udbytte af din træning. Du skal afsætte en times tid og blot have noget let træningstøj og et par rene indendørssko med.

Besøg os gerne på facebook - her kan du følge hverdagen og se tilbud, aktiviteter, mm.

På gensyn til masser af god træning
TEAM letsmove

Kontakt os

Letsmove
Humlebæk Center 26

telefon49 200 330

Motion i Centrum - ganske enkelt...

Træningstider

Ugedag Cirkeltræning 24 - 7 - 365
Mandage 06:00 - 22:00 00:00 - 24:00
Tirsdage 06:00 - 22:00 00:00 - 24:00
Onsdage 06:00 - 22:00 00:00 - 24:00
Torsdage 06:00 - 22:00 00:00 - 24:00
Fredage 06:00 - 22:00 00:00 - 24:00
Lørdage 06:00 - 22:00 00:00 - 24:00
Søndage 06:00 - 22:00 00:00 - 24:00
Helligdage 06:00 - 22:00 00:00 - 24:00

Læs mere om åbningstider i receptionen