Zumba® er sjov og inspirerende dansefitness, med brug af lækker latinamerikansk musik som Salsa og Merenge.
Du behøver ikke at have danseerfaring for at være med, pulsen kommer op og du glemmer at du motionerer. Der er ingen besværlig koreografi og der er ingen rigtig eller forkert måde at træne Zumba® på, alle har sin egen stil og alle kan være med.
Det kræver ikke andet end noget let træningstøj, en plastflaske til vand og et håndklæde til at tørre sveden af panden og som altid i Holdsalen: et par rene indendørssko.
God fornøjelse og rigtig god træning.