Reformer™ Fitness - unik og eksklusiv træning
Velkommen til Reformer™ Programmet i Letsmove
Her finder du en lang række Reformer™ Hold der er sammensat, så du vil blive støttet i din udvikling og udfordret på din styrke, udholdehed og teknik.
Letsmove er officielt Reformer™ Fitness uddannelsescenter i Danmark og på ugens forskellige Reformer™ Hold møder du 7 certificerede instruktører, som alle brænder for at give dig en effektiv og sikker træning i Reformer™ Centeret. Du træner på den højeste serie af udstyr fra Peak Pilates® og alle 10 bænke i Reformer™ Centeret er udskiftet til den helt nyudviklede Peak Pilates® Fit Reformer™ i august måned 2019.
Om Reformer™ Fitness
Reformer™ Fitness er en særdeles effektiv og meget varieret træningsform, som øger din styrke, smidighed og udholdenhed og som henvender sig til alle, uanset alder, køn og træningsmæssig erfaring.
Reformer™ Fitness er udfordrende og motiverende Holdtræning og du tilbydes alt fra let smidiggørende til hård fysisk træning - det er en særdeles unik og eksklusiv træning for alle, lige fra debutant til rutineret deltager.
Reformeren™ er en individuel indstillelig træningsbænk, som sammen med din krops styrke, er bestemmende for din træning. Selve teknikken og sikkerheden ved træningen i Reformeren™, bliver du sat grundigt ind i på vores gratis introduktionstimer.
Træningen kan varieres på utallige måder og sværhedsgraden i de enkelte øvelser kan let øges eller mindskes, derfor kan deltagere med forskellig træningsmæssige erfaring være på samme Hold og uanset dit træningsmæssige niveau og erfaring, vil du altid blive støttet og udfordret.
I Letsmove kan du deltage Reformer™ Fitness ved brug af det populære PREMIUM medlemskab, eller vælge Klippekort til enkelttimer - også uden medlemskab
Om Reformer™ Fitness træningen
Reformeren™ benyttes til alt, fra let smidighedstræning til hård fysisk træning, og uanset niveau, giver Reformeren™ dig mulighed for at arbejde i dybden og ud i den mindste detalje. Træningen foregår på Reformerbænkes slæde, der arbejdes frem og tilbage. Med de mange forskellige indstillingsmuligheder kommer der en meget varieret og mere eller mindre kraftfuld træning ud af det. Uanset om man er stor eller lille, kraftig eller tynd, i form eller ej, vil alle opleve af få noget ud af træningen.
Reformer™ programmet ledes af internationalt certificerede Reformer™ Fitness instruktører, som alle brænder for at give dig en god time og en god oplevelse. Reformer™ Fitness er effektiv og seriøs træning og på alle Hold, er der fokus på optimal vejrtrækning, samt bevægelighed og styrke af alle muskler i kroppen.
Hvorfor Reformer™ Fitness
Træningen giver en stærkere ryg og en fladere mave, fordi øvelserne netop er intensiv træning for især mavemusklerne og muskelkorsettet omkring rygsøjlen. Musklerne snører taljen sammen, så du får en fladere mave.
Kroppens smidighed og effekten af øvelserne øges ved hjælp af vejrtrækningen. Reformer™ Fitness udvikler dine muskler og jo flere og stærkere muskler du har, jo flere kalorier forbrænder du hver dag.
Reformer™ Fitness styrker, former og smidiggører kroppen og gør os samlet set mere udholdende.
Om Reformer™ bænken
Reformeren™ er en avanceret træningsbænk, hvorpå der laves en lang række effektive øvelser, helt afhængigt af formålet med træningen. Øvelserne udføres liggende på ryggen, på maven og på siden, og ofte siddende med front eller ryggen mod fodbaren, samt knæliggende eller stående på bænken.
En lang række detaljer gør at Reformerenbænken kan indstilles individuelt til dig og din træning, helt afhængigt af din højde, smidighed og træningsmæssige erfaring. Alle indstillinger er individuelle og bliver grundigt gennemgået med dig på vores populære introduktionshold, ligesom du også her får den grundlæggende træningsteknik på plads.
Introduktionsholdene er gratis, du skal blot booke en plads på telefon 49 200 330 eller på mail , ligesom du også er velkommen til at besøge os i receptionen for en rudnvisning og en snak om træningen - se mere her ...
Holdene i Reformer™ Centret
I Letsmove kan du altid finde det Reformer™ Fitness Hold der passer til din styrke, udholdenhed og træningsmæssige erfaring. Vi lægger vægt på en grundig introduktion til træningen i Reformer™ Centeret og du vil hurtigt opleve en træningsmæssig fremgang og mærke resultaterne af din indsats.
Som ny i Reformer™ programmet, anbefaler vi en time på Reformer™ Intro og herefter nogle timer på Reformer™ Basic, hvorefter du hurtigt finder ind i holdprogrammet på det niveau der passer dig bedst.
Træning i Reformeren™ er velegnet for dig med ryg- og knæproblemer, idet en stor del af træningen foregår liggende eller siddende på bænken og er dermed skånsomt for netop ryg og knæ.
Medbring gerne et lille holdklæde til at tørrre sveden af panden og gerne en plastflaske, som du kan fylde med koldt vand.
Vi har ikke træningssko på i Reformerbænken og du øger sikkerheden og får mest ud af træningen ved at bruge en kort strømpe med gummidutter på fodsålen. Af hygiejniske hensyn beder vi alle have strømper på under træningen. I receptionen kan du købe ToeSox i mange flotte farver, disse er velegnede til træningen i Reformer™ Centeret og kan også bruges på mange af Motionsholdene, f.eks. til Yoga, Pilates, Effekt, Ugi®, Feminin Fitness® og Stretching.
Se mere om de enkelte Reformer™ Hold herunder, besøg os i receptionen eller i Reformer™ Centeret før eller efter en time. Har du lyst at prøve inden du bestemmer dig, så book en gratis prøvetræning - velkommen til masser af god træning i Reformer™ Centeret.