Ny letsmove app

Vigtig information om ny Letsmove app

Vi har i dag lanceret en ny Letsmove app og vi glæder os til at introducere den nye appoplevelse. Nedenfor finder du vigtig information, som hjælper dig godt over fra den gamle app til den nye app.

Sådan henter du den nye app:

For at få adgang til den nye app skal du blot opdatere din nuværende app via:

Google Play Store: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.flexybox.loyaltyapp.letsmoveaps 

Apple App Store: https://apps.apple.com/dk/app/letsmove/id6450304825 

Bemærk:

Automatiske appopdateringer bliver ikke altid gennemført automatisk på alle enheder. I nogle tilfælde vil det derfor kræve, at du manuelt opdaterer appen via App Store eller Google Play Store.

Opdatere appen ikke korrekt, kan du med fordel slette appen og downloade den på ny. 

Lokalitetstjenester:

Appen vil spørge dig om den må se din lokalitet ved brug. Dette skal du sige ja til, da dørsystemet ellers ikke vil virke. Du kan give lov til dette under indstillinger i din telefon -> finde appen -> Lokation -> godkend ved brug af appen.

Minimumskrav til telefonernes styresystemer:

For at sikre at appen fungerer korrekt og sikkert, stilles der minimumskrav til telefonernes styresystemer. Dette skyldes løbende sikkerhedsopdateringer og tekniske krav fra Apple og Google. 

Krav til iPhone / Apple iOS:

For at kunne bruge appen skal iPhone være opdateret til minimum: iOS 16.4

Bemærk: Hvis telefonen ikke kan opdateres til minimum iOS 16.4, vil appen ikke kunne bruges korrekt. 

Krav til Android:

For at kunne bruge appen skal Android-telefonen minimum understøtte: Android API Level 26

Bemærk: Hvis telefonen ikke kan opdateres til dette minimumskrav, vil appen ikke kunne bruges korrekt.

To-faktor-godkendelse (2FA):

Som en del af vores forbedrede sikkerhed indeholder den nye app nu to-faktor-godkendelse (2FA).

Dette giver ekstra beskyttelse af din konto og sikrer en mere sikker loginoplevelse.

Det betyder at du, når du logger ind på appen enten kan vælge at få tilsendt en engangkode til dit telefonnummer eller til din mail der hører til din profil. Engangskoden er gyldig i 5 minutter.

Login på én enhed ad gangen:

Af sikkerhedsmæssige årsager kan du kun være logget ind på én enhed ad gangen.

Når en enhed er registreret, vil den være låst til din konto i 30 dage.

Hvis du får ny telefon inden for denne periode, skal du kontakte os på reception@letsmove.dk for hjælp.

Kalender-synkronisering:

For at få mest muligt ud af appen anbefaler vi, at du giver appen adgang til din telefonkalender, hvis du ønsker at benytte kalender-synkronisering.

Uden adgang til kalenderen vil denne funktion være begrænset.

Information ved udfordringer:

Under menuen “Profil” i appen kan du finde:

  • Telefonens styresystem

  • App-version

  • Yderligere teknisk information

Hvis du oplever udfordringer med appen, har vi brug for disse oplysninger for hurtigere at kunne hjælpe dig. Før du kontakter os skal du altid sikre dig at din app er opdateret til nyeste version.

Du er altid velkommen til at skrive til os på reception@letsmove.dk - ellers kan du få hjælp nede i receptionen. Rigtig god træning. 

De bedste hilsner, 

Letsmove Teamet